Julen falder tidligt i år

December 2023

Julen falder tidligt i år!
Derfor kan du allerede nu glæde dig over, at det er muligt at vedhæfte op til 1GB i EDI Portalens specialtilpassede henvisninger, nemlig Henvisning til rtg., Henvisning til tandkirurgi/endodonti, Henvisning til tandregulering/ortodonti, Hen- og tilbagevisning til klinisk tandtekniker og Alm. henvisning. Det gør det nemt for jer at sende og modtage 3D-scanningsbilleder, rtg. billeder, journaler m.m. i samme arbejdsgang.

Få hjælp til inddrivelse af gæld
Har du kunder, som ikke betaler deres regning? Nu kan du som bruger på EDI Portalen få fordel af Intrums inkassokoncept, der bygger på ”no cure, no pay”. Intrum hjælper dig med at inddrive betaling fra kunder, så du kan fokusere på dét, din virksomhed er bedst til. Vi har gjort det nemt for dig at logge på Intrums Inkassoportal direkte fra EDI Portalen. Du finder Intrum under menupunktet ”Integrationer”. Se mere om Intrums inkasso-tilbud HER.

Lidt til den søde juletid
Har du en god idé til en forbedring eller en ny funktion på EDI Portalen, som kan lette din hverdag?
Så deltag i vores konkurrence, hvor vi kårer årets bedste input. Vinderen modtager en lækker gaveæske fra Lakrids by Bülow. Send dit input på mail: mail@nasure.dk inden den 2. januar 2024. Vinderen får besked fredag den 5. januar 2024 via mail.

Nye meddelelsestyper på vej!
Inden julefreden sænker sig, får du også et kort indblik i, hvad du kan se frem til i 2024. I det nye år kan du sende og modtage en administrativ korrespondance på EDI Portalen, hvilket giver dig en unik mulighed for at udveksle informationer, der ikke er patientrelaterede. Kort sagt indeholder den administrative korrespondance ikke oplysninger om en specifik patient, og kan derfor med fordel anvendes, når I ønsker at kommunikere sikkert med andre klinikker/butikker, apoteker e.l.

Derudover tilføjes speciallægeepikrisen til EDI Portalen, som bruges til at besvare en speciallægehenvisning. Dermed kan du være sikker på, at tilbagemeldingen på henvisningen indeholder påkrævet information om behandlingen. Det gør det lettere at sparre og udveksle erfaringer – og er med til at øge fagligheden. Vi sørger for at sende information til din systemleverandør om de nye meddelelsestyper, således at de opdaterer jeres oplysninger i SOR.

Sæt fokus på sikker kommunikation, uanset om modtager er behandler i sundhedsvæsnet, borger eller virksomhed!
EDI Portalen samler din kommunikation ét sted og er med til at effektivisere jeres arbejdsgange og forkorte responstider. Her kan du nå ud til alle de modtagere, du har behov for, da du trygt kan kommunikere med behandlere i sundhedsvæsenet, borgere og virksomheder. På EDI Portalen kan du sende digital post via mit.dk og snart e-Boks til borgere og virksomheder, der ikke er en del af sundhedsvæsnet – og samtidigt overholde GDPR!

Lukket mellem jul og nytår
Nasures support holder lukket mellem jul og nytår. Akutte henvendelser omkring fejl eller drift kan sendes til mail@nasure.dk.
Vi ønsker ”Glædelig jul og godt nytår”.

KONTAKT

Nasure A/S
Torstedalle 67
8700 Horsens
CVR: 35472525

SUPPORT

5050 6040
mail@nasure.dk
Man-fre: 09.00-14.00
Fjernsupport