Digital Post

EDI Portalen er samlingspunkt for flere forskellige typer af sikker kommunikation og dataudveksling, hvilket i høj grad gør det muligt at samarbejde på tværs. Som bruger af EDI Portalen kan du nå ud til alle de modtagere, du har behov for, da du kan kommunikere med brugere på EDI Portalen, behandlere i sundhedsvæsenet, virksomheder og borgere.

Digital post er en ny funktion, der er integreret direkte i EDI Portalen, og som kan tilgås af alle brugere uanset journalsystem. Digital post sikrer, at klinikkens kommunikation overholder GDPR og er med til at effektivisere klinikkens arbejdsgange, da det hele er samlet ét sted.

Hos Nasure tilbyder vi to forskellige typer integrationer til digital post; en integration til mit.dk, som er tilgængelig for alle brugere på EDI Portalen, samt en integration til e-Boks, der kan implementeres direkte i det enkelte journalsystem.

mit.dk

Fra marts 2022 kan du som bruger af EDI Portalen anvende integrationen til mit.dk til at sende digital post.
Med den nye funktion på EDI Portalen kan du kommunikere nemt og sikkert med både borgere og virksomheder via mit.dk. På den måde kan klinikken kommunikere med patienter omkring tandbehandling, overslag, regninger m.m. og samtidig overholde GDPR.
For at sikre korrekt modtager på meddelelsen, indeholder funktionen både CPR- og CVR-opslag. Uanset om modtageren er en borger eller en virksomhed, lander meddelelsen i indbakken på mit.dk, hvorfra den kan besvares. Når klinikken modtager et svar fra fx en patient, fremgår svaret af klinikkens indbakke for digital post på EDI Portalen. Derudover modtager klinikken en e-mail-advisering om ny post, så det ikke er nødvendigt at tjekke indbakken flere gange om dagen, og for at sikre at vigtige tilbagemeldinger fra patienten ikke overses.
Den nye funktion ligger under menupunktet Digital Post i den grå menu, hvorfra alle EDI Portalens brugere kan tilgå den.

e-Boks

Nasure tilbyder systemleverandører en integration til e-Boks, som kan implementeres direkte i det enkelte journalsystem. På den måde kan klinikken fra journalsystemet kommunikere med patienten om personfølsomme oplysninger og samtidig overholde GDPR. Integrationen gør det nemt og sikkert for klinikken at sende digital post, herunder overslag, regning for behandling, indkaldelse og journaloplysninger.

Vil du som systemleverandør vide mere om Nasures e-Boks-løsning, kan du kontakte os på mail@nasure.dk.

Vil du høre mere om Digital post på EDI Portalen?

KONTAKT

Nasure A/S
Torstedalle 67
8700 Horsens
CVR: 35472525

SUPPORT

5050 6040
mail@nasure.dk
Man-fre: 09.00-14.00
Fjernsupport