21. juni 2023
EDI Portalen har fået et løft og er gjort endnu mere brugervenlig. Dine arbejdsgange forenkles og sikkerheden er i fokus – hvilket giver dig tryghed, når det handler om privatlivsbeskyttelse og informationssikkerhed. Hvordan og hvorledes – kan du læse meget mere om herunder. Men inden du går videre, vil vi da lige ønske dig en herlig sommer …
Sommervarmen er steget os til hovedet!
Derfor skruer vi op for størrelsen på vedhæftede bilag i journalforsendelser. Nu kan du vedhæfte op til 1 GB bilag, når du sender journalforsendelser til andre brugere på EDI Portalen. Du kan trygt stole på, at journaler, røntgen- og scanningsbilleder overføres sikkert til modtageren, og at klinikken samtidigt lever op til GDPR.
Når sikker kommunikation står øverst på dagsordenen
Hos Nasure vægter vi informationssikkerhed og privatlivsbeskyttelse højt, og derfor certificeres vi årligt efter den internationale standard ISO 27001:2013 og ISO 27701:2019, der fokuserer på netop disse områder. På den måde sikrer vi, at Nasure er godt rustet og i stand til at håndtere udfordringerne i en verden under konstant forandring. For dig som bruger er certificeringen en garanti for, at EDI Portalen driftes og udvikles efter et sæt høje sikkerhedsstandarder, og du kan derfor trygt udveksle sundhedsdata på EDI Portalen – og samtidigt overholde GDPR.
Passer EDI Portalen til klinikkens behov?
Brugergrænsefladen har netop fået et løft for bl.a. at skabe overblik og forbedre dine arbejdsgange. Nu kan du fx arkivere de beskeder, du besvarer eller videresender i samme flow, eller gemme flere beskeder inkl. bilag på én gang. Derudover er det blevet muligt at tilpasse brugergrænsefladen til den enkelte bruger, så kun relevante funktioner fremgår på EDI Portalen. Arbejder du fx som optiker eller behandler, så henvend dig til vores support for at få tilpasset brugergrænseflade på EDI Portalen til jeres specifikke behov.
Hvad er på vej?
Vores brugerundersøgelse i foråret bar frugt, og vi har fået mange gode inputs til forbedringer på EDI Portalen. Vi vil efter sommerferien sætte fokus på funktionen Bemærkninger, som udvides til nye områder og med ny funktionalitet, så det fx bliver muligt at tilføje flere noter til samme meddelelse, redigere en note og se ophavsmand.
Vi har allerede gjort det nemt for dig som bruger at oprette en korrespondance og gemme den som kladde – for at kunne vende tilbage til kladden senere eller måske sparre med din kollega inden afsendelse. Denne funktion vil vi løbende implementere i andre meddelelsestyper, så det fx bliver endnu lettere at samarbejde på tværs af klinikken om udfyldelse af henvisninger, epikriser m.m.
Support i sommerferien
Nasures support holder lukket i uge 29-30. Vi holder øje med indbakken mail@nasure.dk og behandler så vidt muligt akutte henvendelser. Du kan også finde råd og vejledning i det brede udvalg af videoguides på Nasures hjemmeside.