Ledig stilling: produktspecialist

 

Produktspecialist

 

Kunne du tænke dig at være til at sætte dit præg på en organisation og produktportefølje, som er i rivende udvikling? Og vil du være med til at drive og udvikle den kommunikationsløsning, som anvendes af hele tandbranchen i Danmark? 

Som produktspecialist hos Nasure bliver du en del af et team, som har fokus på at drive og udvikle EDI Portalen og dertilhørende services, der anvendes af tandbranchen i Danmark. I teamet på fire prioriteres et godt arbejdsmiljø, hvor frihed under ansvar er i fokus samt et tæt samarbejde og dialog mellem udvikling og support.

I denne stilling kommer du i berøring med en bred vifte af opgaver inden for forretnings- og produktudvikling og får mulighed for at have flere forskellige kasketter på i løbet af en ganske almindelig arbejdsuge.

 

Ansvarsområder inden for produkt- og forretningsudvikling:

  • Projektstyring og -koordinering – en agil tankegang i et scrum-inspireret udviklingsmiljø
  • Udarbejdelse og vedligehold af roadmap, produktstrategi og -vision
  • Grundigt produktkendskab til Nasures produktportefølje
  • Behovsundersøgelse af eksisterende og nye målgrupper ift. produktudvikling
  • Udarbejdelse af dokumentation ift. behovsafklaring, nye features m.m.
  • Oprettelse, beskrivelse og prioritering af udviklingsopgaver i backloggen
  • Fejlregistrering og test samt opfølgning her ift. udvikling
  • Planlægning af releases samt kommunikation til kunder og samarbejdspartnere herom
  • Forretningsudvikling – skabe og vedligeholde relationer med nye og eksisterende samarbejdspartnere inden for udvalgte målgrupper eller nye fokusområder
  • Udarbejdelse af og opfølgning på tilbud til nye kunder samt gennemgang af kontrakter, databehandleraftaler m.m.
  • Deltagelse i messer, konferencer og præsentationer for samarbejdspartnere
  • Ekstern kommunikation i form af udarbejdelse af nyhedsbreve, indhold til hjemmeside, manualer og lignende
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af procedurer relateret til ISO 27001, da Nasure skal recertificeres i 2020

Som person har du en grundlæggende forståelse for softwareudvikling og er vant til at arbejde struktureret med produktudvikling. Du har en analytisk tilgang til dine arbejdsopgaver, og det falder dig helt naturligt at arbejde detaljeorienteret. Du trives i en udadvendt rolle og er vant til at arbejde med kunder i forhold til behovsafklaring m.m. Du er nysgerrig og åben over for nye muligheder og kommer gerne med nye løsninger.

Dit arbejdssted bliver på vores kontor i Horsens, men der kan forekomme mødeaktivitet på hovedkontoret i Rødovre og andre steder i landet.

 

Ansøgning og kontakt
Hvis du vil med ombord, så send os din ansøgning og CV snarest muligt til job@a-data.dk, gerne inden d. 27. oktober 2019. Ansøgningen mærkes: produktspecialist, Nasure. Vi afholder samtaler i uge 45 på vores kontor i Horsens.

 

Om A-Data og Nasure

Nasure A/S er en del af A-Data A/S. Nasure er specialiseret i udvikling, hosting og vedligeholdelse af elektronisk kommunikation med fokus på tandbranchen. Læs mere på: www.nasure.dk.

A-Data er et snart 30 år gammelt firma med gode traditioner. Vi er i alt 45 medarbejdere og har hovedkontor i Rødovre og en afdeling i Horsens. A-Data A/S udvikler og drifter unikke løsninger til det danske sundhedsvæsen for bl.a. læger, tandlæger og fodterapeuter. Vores produkter sikrer journalisering og behandlingsregistrering i primærsektoren og vores mål om at være førende inden for ny funktionalitet på seneste teknologiske platforme lykkes til fulde. Vores kunder er meget afhængige af de services, vi tilbyder. Derfor er service, stabilitet og sikkerhed af allerhøjeste prioritet.

Læs mere om A-Data på www.a-data.dk.